Tusmørkegudstjeneste

Kom  til tusmørkegudstjeneste og spring over indkøb, madlavning og opvask.

Vi begynder med et børnevenligt måltid i Kirkeladen i Strøby kl. 17. Når vi er færdige med at spise, holder vi en småbørns-venlig gudstjeneste i Strøby Kirke. Vi sidder på kirkens tæpper og ligge-underlag på det varme gulv, mens præsten fortæller en kort godnathistorie. Bamser, sovedyr og puttepuder er meget velkomne. Vi synger også et par børnesange og slutter af med Fadervor og velsignelse. Senest kl. 18.30 siger vi godnat og på gensyn.

Se, hvornår der er Tusmørkegudstjeneste i Kirkebladet eller i kalenderen på forsiden af hjemmesiden.