Praktisk om forberedelse til konfirmation
Alle børn på 7. klassetrin på Strøbyskolen er velkomne til at deltage i konfirmations-forberedelse i Nordstevns Pastorat. Uanset hvor man er bosiddende og hvilken kirke, man skal konfirmeres i.
Konfirmations-forberedelsen ligger som udgangspunkt om onsdagen umiddelbart efter 7. klassernes skoletid. Vi mødes i Strøby Kirke og Kirkelade.
Alle konfirmander skal have 10 kirkekrydser. Man får både kirkekryds for at deltage i en gudstjeneste og for at hjælpe med fx at læse bønner op til gudstjenesten eller dele nadver ud etc.
Alle konfirmander skal selvfølgelig også deltage hver gang, der er konfirmandforberedelse/undervisning - og møde til tiden.