Højtider
I Nordstevns Pastorat har vi gudstjenester, der markerer alle højtiderne i Danmark. Lucia, jul, faste, påske, pinse og allehelgen fejrer vi med særlige gudstjenester. Traditionerne er ikke de samme i vores tre kirker. Vi viderefører i høj grad de traditioner, der er i den enkelte kirke - og ind imellem kommer der en ny til.
Kirkens højtider i Danmark er:
advent - Lucia - jul - sankt Stefans dag - helligtrekonger - fasten - Mariæ bebudelse - påske - store bededag - kristi himmelfart - trinitatis - sankthans - allehelgen.
Alle tre kirker i Nordstevns Pastorat fejrer:
1. Fastelavnsgudstjeneste
med tøndeslagning. Se Kirkebladet og kalenderen på forsiden af hjemmesiden for de enkelte kirkers fejring.
2. Pinsedag
med vandring mellem kirkerne pinsedag: morgensang og en lille én i Valløby kl. 8, gudstjeneste og morgenmad i St. Tårnby kl. 9 og pinsegudstjeneste i Strøby kl. 10.30. Fælles frokost i Kirkeladen.
3. Fælles 2. pinsedag
med friluftsgudstjeneste kl. 11.00 i Vallø Slotspark.
4. Allehelgensgudstjeneste
med oplæsning af navnene på dem, der er døde i årets løb. Nærmeste pårørende inviteres per brev. Stemningsfuld gudstjeneste der slutter med, at vi bærer lys ud på gravene.
Strøby Kirke fejrer:
Aftengudstjeneste skærtorsdag med måltid under gudstjenesten.
Luciagudstjeneste søndagen efter Luciadag. Pigekoret medvirker.
Valløby Kirke fejrer:
Langfredagsgudstjeneste om aftenen kl. 19 i Valløby.
St. Tårnby Kirke fejrer:
Aftengudstjeneste skærtorsdag med spisning i forsamlingshuset bagefter.
Hvededagsgudstjeneste aftenen før st. bededag med varme hveder i våbenhuset.